På sejltur med morfar og Rasmus

Efter en uge i Kampala, fyldt med storby og adventure, var det tid til afslapning. Derfor tog vi en sejltur fra Tanga på Tanzanias kyst og hele vejen tilbage til Stone Town langs indersiden af Pemba. Turen blev arrangeret af vores dykkerinstruktør, Rasmus, der kender kaptajnen.

Det var et flot træskib med trang plads, men masser af charme. Ombord mødte vi kaptajnen. En tyk, solbrun morfar med masser gråt hår og ingen fortænder. Hans grin afslørede et hårdt liv med masser af smøger og han var overordentligt glad for Castle og Fanta. Kokken ombord skulle vise sig at være NOMA værdig og de to skibsdrenge med ben så tynde som tændstikker hed henholdsvis Mmmsikiti og Uhmmsafiri.

Dagene gik med afslapning på dækket, masser af sol (også for meget sol!) og verdensklasse dykning. Vi dykkede for det meste på 30 meter, omgivet af overvældende koralvægge med de mest finurlige former og skabninger. Vi prøvede også Fundu Express, hvor man lader sig rive med af en ret kraftig strøm og bare flyver forbi den massive væg. Det var ret nervepirrende men også en meget intens oplevelse. Desværre er der ikke meget lys så dybt, men med lidt fantasi kan man let forestille sig den farvepalet der udspiller sig. Der var et væld af liv og efter sådan en oplevelse er man helt mættet med indtryk.

Vandet, hvori vi lå ankret, var krystalklart og når man kiggede ud over lagunen så man alle nuancer af blå - fra den helt mørke, næsten sorte, til den helt gennemsigtige turkis. Det lignede mest af alt en gigantisk pool og fordi vi lå meget stille og ikke sejlede så meget, var der rig mulighed for, hele dagen, at hoppe ud fra taget og fjolle rundt i vandet. Der var heller ikke længere ind til land, at en frisk svømmetur skulle holde en fra at gå på opdagelse på de helt uberørte oaser med regnbskovslignende vegetation og postkortview ud over havet og det smukke træskib. Jeg selv fik en tur med en guide, der viste os hen til nogle smukke grotter inde på midten af øen.

Desuden var der på båden to havkajakker til fri afbenyttelse. Så når strømmen ikke var for stærk i lagunen kunne man snildt komme langt omkring. En af aftenerne, hvor vi sejlede mod Mesali Island fik vi selskab af en stor flok delfiner, der tossede rundt foran båden. Det var så hyggeligt og så autentisk. Vi kunne desværre ikke hoppe ned til dem, men det var også det hele værd oppe fra og man havde en fornemmelse af, at de udelukkende gjorde sig til for vores skyld. Med den oplevelse var min bådtur fuldendt!