Klokken er 7 om morgenen, jeg vågner i et telt der ikke er mit, klemt ned i fodenden og er meget tør i munden. Det går lige et par sekunder, før jeg fatter at jeg gik i seng ca. 3 timer forinden efter en vild afslutningsfest på vores adventure tur. Jeg kravler ud af teltet, forsigtig så jeg ikke vækker de 4 der stadig ligger derinde og sover. Der er fugtigt udenfor, og hovedpinen rammer mig samtidigt med at jeg får rejst mig helt op. ”Åh nej” er det første jeg tænker. Vi skal på ekstra tur om 30 minutter. Aner ikke hvor turen går hen, kun at vi skal vandre og at badetøj er en god idé. 30 minutter efter står jeg sammen med 20 andre tømmermandsramte elever ind i et par taxa’er og vi rumler af sted. Der går knap 5 minutter og alle sover igen. Efter ubestemt tid bliver vi sat af, lidt ude for Arusha, for bunden af et bjerg. Bjergbestigning med tømmermænd, den er sgu hård! Men op går det! - Jeg kunne skrive meget om selve den gåtur, men springer let henover det, da det var afslutningen på denne tur der var interessant! - Vi vandre nedad i noget jungle skov. Stejlt nedad, lille sti, meget snørklet sti! Finder ud af at vi er gået ned i en slags ”skakt” i bjerget, så da vi rammer bunden, står vi i knækket på et V som er godt 200 meter højt og dækket af skov. Her er en lille å, som vi begynder at følge mod strømmen. Vi går langs åen der er godt 1 meter bred, 10 cm dyb. Det er svært at gå der, grundet mange store nedfaldne sten. Så vi klatre en hel del for at fortsætte langs åen. Jeg kan kun høre vandets rislen, fuglenes kald og folks udbrud over hvor hårde deres tømmermænd er. Efter 20 minutters vandring, rejser der sig 30 meter blank klippe op på hver side af os, og åen snævre let ind. Denne smalle passage snor vi os igennem en kort stykke tid og pludselig står vi i livets vugge… En 30 meter i diameter stor lysning, med klippevæg tårnene op hele vejen rundt, op til godt 50 meters højde, hvorfra et stråle af vand springer ud fra klippen og hele vejen ned og lander i en lille sø i midten hvorfra åen udspringer. Jeg kaster tøjet fra mig og hopper ud i søen og ind under den kraftige vandsøjle, hvor en isnende smerte, som bliver jeg ramt af 100 issyle ramte min ryg, samtidigt med at en indre varme og livsglæde springer frem i mig med en kraft, som 1000 nytårsraketter! Jeg råber og skriger op i vildskab over den fantastiske fornemmelse mens jeg hæver mine arme mod himmelen. Jeg holder ikke til den ekstreme følelse og vælter forpustet ud af vandsøjlen og op på land, og nyder synet af de andre der prøver det samme, som jeg netop har oplevet. Ingen tømmermænd tilbage, har det som de aldrig har været der. Jeg smiler let for mig selv, og kaster mig ud under vandet igen!

- August Septimius Krogh