Lidt ekstra guf..

… jeg besluttede mig alligevel for at give Jer en lille beskrivelse af en meget sjov bustur.. Enjoy!

Hunting Knife, ja det hed bussen altså. Vi var sikre på at vi skulle mødes med de andre på vejen, men da de lokale så småt begyndte at fylde sæderne på stoppestederne ned langs bjerget droppede vi den teori og jeg skulle til at opleve den mest bemærkelsesværdige bustur nogensinde.

Jeg vil starte med at sige, at jeg har et problem. Jeg vil ikke kalde det en fobi, men jeg bryder mig ikke om, når fremmede mennesker er alt for tæt på mig. Det gælder både i Bilka, i toget mellem Aarhus og Vejle, samt lokale busser i Afrika. Jeg understreger dette for ikke at komme til at virke racistisk eller på nogen måde dømmende i de næste beskrivelser :)

Da bussen rullede fra missionshuset sad jeg yderst, ved siden af Amanda. Sædet var noget løst og hældte en del til højre. Det var en ret ujævn vej ned af og balancen midt om natten er bare ikke tiptop. Jeg forsøgte at lukke øjnene men langsomt gik det op for mig at søvn ville være en utopi. Flere og flere lokale stod på, heriblandt høns og geder, og man begyndte så småt at forestille sig at buschaufføren forsøgte at komme i Guiness Rekordbog med flest mulige passagerer. Det er dog først da damen træder ind ad døren at det for alvor bliver komisk. I starten står hun bare med sine store bryster og sin brune taske ved siden af mig, fordi der ikke er noget sæde. Efterhånden som flere står på, har jeg hendes bryster solidt placeret i nakken og hvor jeg før var ved at falde ned af sædet, skal jeg nu kæmpe for ikke at mase Amanda ud gennem ruden. Jeg når lige midt i dette scenarie, hvor min intimssfære er blevet brudt med flere lysår, at tænke, at jeg er tættere med denne dame, end jeg har været med nogen anden kvinde i mit liv. Tankeværdigt! På et tidspunkt løsner trykket sig lidt og hendes bryster klemmer ikke mere. Der går dog ikke længe før jeg i stedet har hendes store taske dinglende lige i fjæset og de næste 10 min. ser jeg ingenting. Jeg begriber ikke, at hun ikke på et eneste tidspunkt synes at det er upassende eller direkte ubehageligt at vi er så tæt, men beslutter også samtidig at det er helt okay at Amanda og jeg på ingen måde kan kigge på hende eller hinanden uden at flække af grin over denne absurde scene .

Jeg er forundret over at jeg kunne skrive så meget om denne oplevelse, for da jeg steg af bussen manglede jeg ord. En oplevelse for livet! Herfra fortsatte adventureturen mod nye fede oplevelser oplevelser med Zanzibar Højskolen.

Marie Møller

P.s Malarien mærkede jeg intet til og det var rigtig hyggeligt at ligge i isolation! Så frygt ej!