Se et flot bjerg og mærk dine ben!

Så blev det endelig adventuretur med Zanzibar Højskolen. Jeg havde dog lige andet at tænke på de første par timer af dagen, da jeg takket være en tilfældig test fik konstateret malaria.. det var ikke lige helt planlagt, men næsten uden spor af sygdom i kroppen var jeg fortrøstningsfuld og med ja-hatten på er der vist intet der kan slå en ægte safari-Joe af pinden. Med gaffatapen fastspændt på daypacken og seks piller i alle regnbuens farver inden for rækkevidde var jeg ready to go-go.

Uden nogen anelse om, hvad der ventede os de kommende 12 dage var vi alle meget spændte. Færgeturen til Dar var en succes - dvs. ingen søsyge. Til gengæld fik vi så ægte V.I.P (mzungu)-pladser: 50 grader, tv med arabisk karaoke og tilskuere bag forhængene. Da vi skulle ud, var det ellers også bare først til mølle ned ad rampen. I Afrika er køkultur en by i Rusland og vil man ud så vil man ud. Vi forsøgte at mase os gennem horderne, men vores spinkle mzungurøst og ubetydelige skulderbredder gav os ikke en chance. Vi smilede bare og ventede på en forlomme i køen. Uden for havnen mødte vi vores hjem for de kommende 8 timer - The Red Devil - Manchester United. En yderst dekorativ skrammelbus med en mindre kunstig regnskov hængt op omkring forsædet og egentligt overraskende behagelige siddepladser.. i det mindste når ens ben ikke er længere end 40 cm..

Vi spiste morgenmad i Dar, hvor vi også blev delt i to hold - antiloperne og bavianerne.

De hold skulle vise sig at gælde for de kommende fire dage. Fra Dar kørte bussen os til Lushoto, en smuk bjerglandsby i Usambara Mountains, hvor vi, antiloperne, overnattede. Vi handlede selv ind til aftensmad og morgenmad, og mens jeg lå i karantæne pga. malaria ved jeg, at de andre hyggesnakkede inden de også fandt vej til sengen.

Dagen derpå bød på vandring i bjergene. Lange ture op og ned i eventyrlige omgivelser. Afrika byder på en palet af naturlandskaber - det ene øjeblik er man i noget der kunne ligne Fanø og det næste øjeblik befinder man sig i en tropisk regnskov. På halvvejen var vi en flok piger der skulle tisse. Da den eneste gemmestedsagtige busk blev brugt som skygge for solen var guiden så flink at spørge den nærmeste hytte om vi evt. måtte låne hendes toilet - hakuna matata. Vi var jo godt klar over at det ikke var marmor og porcelænskumme der mødte os, men havde vi vidst at det var et hul på 3 gange 3 cm der skulle rammes og hvor resten af tisset bare sprøjtede op ad benene fordi det ramte det omkringliggende træværk og at man samtidig var indelukket i noget der mest mindede om en oprejst kiste med flue-fest, ja så havde vi måske tisset foran de andre i det fri. Men en sådan gæstfrihed kan man jo kun takke for og samtidig var vi alle glade for vores medbragte desinfektionsgel.

Vandreturen endte ved et nonnekloster i …. ja, jeg fik altså ikke lige fat i alle landsbynavnene.. Et meget idyllisk sted med en stor kirke, store murstenshuse, masser grønne planter og smukke blomster, glade nonner over det hele og en stor gæstfrihed. Jeg fik også her den bedste halve time i en seng der knirkede bare man tænkte på at vende sig. Sidst på aftenen fik vi en god røver om en nonne der spøger og når hundene gør er det tegn på at hun kommer.. Det første jeg hørte da jeg lagde mig i min seng var så hundene der gøede.. sov godt..!

Næste morgen var der frivillig messe, en skøn start på morgenen, og efter en god morgenmad med friskbagt brød gik turen videre på nogle noget færdige ben. Denne tur skulle komme til at byde på de smukkeste udsigter jeg nogensinde har set. Det var breathtaking at kunne se ud over lavlandet til Kenyas grænser mens man selv følte man stod højere end højt. Vores mål for denne dag blev et lille missionshus med hyggelig stemning og igen et smukt view over bjerge og skovområder. Solnedgangen fra klippen på kanten af Verden var fabelagtig og selv de bedste billeder kan på ingen måde gengive det jeg så med mine egen øjne. I det fjerne kiggede Kilimanjaro frem i alt sin beskedenhed blandt alle de bjerge der lå tættere på. Beskeden om at bussen, der skulle tage os videre på tur herfra, ville køre midt om natten virkede pludselig ubetydelig..

Marie Møller