Road trip Zanzibar! - Louise OA

To andre piger og jeg besluttede os for at leje en bil paa Zanzibar og kore rundt paa oen! Dette var hvad der skete paa dag 2:

En af de bedste dage jeg længe har haft. Kizimkazi, Kl. 05.45 og delfinjagt stod på programmet. Delfinerne var åbenbart ikke klar over denne aftale, så ude midt på åben hav ventede vi, tre piger og to guider  (uden redningsvest) i 2,5 timer. Endelig fandt vi dog de vilde delfiner og snorklingen begyndte. JUUUMP! (råbt af guiden) – og så ellers smadre i vandet så hurtigt som overhovedet muligt og se delfinerne. Idet klokken nu var blevet lidt i 9 var de tykke japanere i speedoes også kommet ud. Og sammen med mig sprællede som hunde, der har glemt, hvordan man svømmer.. JUUUMP.. vild panik – i igen, masken fyldt med vand, snorklen, der vender nedad (det er ikke meningen), hvalrossen (Louise) op i båden igen. Trække vejret, speedbåden vender og sejler lidt længere.. JUMP! I igen! For første gang hernede tror jeg, at jeg har drukket de 6 liter, som de anbefaler dagligt, for halleluja hvor fik jeg slugt meget saltvand.. JUUMP.. okay. En ordentlig maveplasker og tab af en svømmefod! – mit andet møde med delfinder på Zanzibar var knapt så fredfyldt, men derimod sjovt, kaotisk og meget tæt!
Herefter spiste vi mad, der tydeligvis indeholdt rester Petroleum (det er da ikke sundt er det?) Så et kæmpe baobabtræ, Østafrikas ældste moské, endnu nogle ruiner og en mand på en grøn scooter. Vi ville på Spicetour og havde hjemmefra fået et nummer på en mand. Da vi nærmede os området omkring Kidichi (troede vi) ringede vi til ham og fik dette af vide: ”I find you. I am on a green scooter.” Nej hold nu engang. Du kan da ikke bare finde os? Vi ved ikke engang, hvor vi selv er.. Men ganske rigtig fandt han os, et herligt menneske, der guidede os igennem den skønne verden af frugter og krydderier på hans krydderifarm.

Sidste stop var helt nord på øen i Nungwi, hvor vi (med hjælp fra en receptionist)snød os ind på et kæmpe resort, og så solnedgangen ud over Zanzibars flotteste strand! Herefter kørte vi ned til vores eget low-budget ressort og fik os et værelse fyldt med skimmelsvamp og mug!! Hvad mere kunne vi ønske os? Nåår – så skal det da lige være en kæmpe fest nede på stranden? Og det skal jeg love for vi fik! Paradis på jord er ikke kommet endnu, men jeg må sige, at det afrikanske dansegulv er særdeles tæt på! Mine hofter skal skrues usædvanligt godt på, hvis jeg skal følge med alle de afrikanske hankøns dansemooves! Men jeg prøver det bedste jeg har lært!

 

Nu er dagen, hvor vi tager paa Adventertur mde Zanzibar hojskolen. Det bliver saa spaendende!