Vikingen blev såret..

At stemme er enhver danskers pligt, så med et folketingsvalg for døren var der stemning for en tur til Dar Es Salam halvt organiseret af skolen. Fra havnen (hvor afrikanernes rejsemanerer kunne ses. Det er virkelig utroligt, hvad de kan bære på hovedet. De må være en eller anden form for evolutionær udvikling med en ekstra tyk hjerneskal. Køleskab – intet problem, fladskærm – intet problem, 3 kæmpepapkasser – nærmest en leg!)

.. nå men fra havnen i Stonetown foregår det med  (psyko)båden til Dar Es Salam. Der var noget med, at det var en god idé at tage en søsygepille - jo jo men det der med søsyge, køresyge osv. det var jeg jo vokset fra. Så jeg lagde mig til at sove med go mavefornemmelse – hvilket jeg bestemt ikke vågnede op med. Ca. 40 minutter senere haglede sveden af mig, min mave lavede kluddermor og jeg havde det bare rigtig rigtig skidt. Efter i 20 min. at have siddet med håbet om bedring forsvandt det dog i takt med mængden af sur spyt, der føltes som om det var kommet op helt nede fra galdeblæren og i større og større mængde indtog hele min mund. På vej ud til toilettet efter i ikke-oprejst-position at have slæbt mig ned af mellemgangen lavede jeg dog et lille ophold ud over rælingen. Denne position forlod jeg ikke de næste halvanden time.  Mange ting fra mit liv i Afrika vil jeg huske resten af mine dage, men er simpelthen helt sikker på, at der ikke er noget, der vil printe sig så godt fast på min nethinde som Tanzanias kyststrækning. Jeg er i tvivl, om jeg nogen sinde før har koncentreret mig så meget i halvanden time – en koncentration der vel at mærke gik til ligegyldigt jord i horisonten! I land kom jeg da og efter et par dage forsvandt søsygekvalmen da også!
En fed feature i byen lørdag aften var Tanzania-Algeriet fodboldlandskamp, som vi var inde at se som VIP på det nationale stadion med plads til 60000 tilskuere. Med fare for at lyde racistisk, hvilket jeg på ingen måde er, vil jeg sige, at vendingen sort af mennesker har fået en helt ny betydning for mig. 40000 vilde og entuasiatiske tanzanianere samlet på et sted var helt vildt!! På trods af en dansk landstræner var spillet ikke prangende, men oplevelsen var så god som en fodboldoplevelse kan være! Inden fodboldkampen havde vi fyldt maven op på en lokal restaurent.

woups note til mig selv og til alle andre i Dar Es Salam – gå ALRIG derind! Denne restaurant nedlagde 30 ud af 38 mennesker. Mig selv inklusiv, så i top i hvert fald 4 af mest ydmygende oplevelser i hele mit liv måtte jeg søndag efter en god dag i afrikansk kirke, marked og dejlig stemning, smide min kiks og m&m’s på disken i et kæmpe stort bilka-alike supermarked, stjæle en vand, idet jeg ikke ænsede jeg havde den under armen, fremkalde en pose og brække mig hele vejen ud af butikken. Og med sølle rester hele vejen ned af hagen, solbriller der sad ca. alt for lodret på hovedet pga. den velkendte opkast-bevægelse, tårer der trillede (hvilket åbenbart sker, når man kaster op) og med den lille sorte pose måtte jeg brække mig uafbrudt under  en hel shoppingcenter lang gåtur, fordi toiletterne lå i den anden ende – som eneste hvid vel at mærke.. ikke fordi man lige kan skjule sig i mængden der! Los Probs fortsatte og turbosightseeren gik i backgear og lå på sit hotel og sov resten af dagen væk. Vikingen var såret – men ikke desto mindre fik jeg det bedre af at sove. Mandag blev brugt på at stemme, se centralbanken, finde yoghurt og indtage dette samt rejse hjem igen. Med mere viden i bagagen røg søsygepillen ned og jeg sov hele turen indtil jeg vågnede op ved en mand med et somaliansk udseende prikker mig på skulderen og siger ”Welcome til Zanzibar” (der selvfølgelig blev sagt på en måde, som var han revet ud af Pirates og the Carribien og jeg var…..) (og det er ikke engang løgn!) i hvert fald åbner jeg øjnene og det syn, der møder mig får postkort til at ligne en dårlig karrekturtegning. Wauw.. velkommen til mit hjem og min ø!
Nu 4 dage senere på Zanzibar Højskolen har jeg været glad for, at der har været vand i toilettet, min appetit er stadig ikke  helt i top, men jeg vil ikke klage!     

Som bonusinformation kan jeg melde (og dette er kun for de særligt intereserede), at jeg den seneste uge har været ude af se et landbrug på Zanzibar, hvor en skovl, en pind og de bare næver er alt rigeligt for at køre sådan en forretning. Vi har haft besøg af tre drenge, som studerer på universitetet, som vi kunne diskutere med og udspørge om fx religion, demokrati og den vestlige verden. Haft en kvinde ude, som ikke har flere penge til sin uddannelse og som håber vi vil støtte hende, spillet volleyturnering (hvor jeg selvfølgelig vandt!) været ude at snorkle i helt og aldeles uklart vand, løbet to gange til egen morgentræning (mit mål er at komme hjem uden 6 ekstra kilo), forøget min swahilikunden med 70 %, hygget med pigerne og skal i morgen begynde med dykkercertifikat – og jeg glæder mig!              

 

Zanzibar Højskole – Louise ØA

Karibu Zanzibar

Endelig endelig endelig.. Som altid med store oplevelser som denne er der sket rigtig meget paa kort tid; jeg snakker forstaaeligt swahili; jeg har faaet et ordentligt kulturchok og jeg er i fuld gang med at faa venner for livet. Jeg har aldrig proevet det her med at ”blogge” og berette foer, saa jeg afproever lige teknikker - tag det som en oplevelse.

Turen startede fra Vejle midt om natten. Med to dages soevnunderskud hoppede jeg paa toget kl 2.43 og moedte allerede her en del af pigerne. Hele flyveturen gik rigtig godt. Vi havde ikke megen ventetid nogen af stederne og ingen markante forsinkelser undervejs. Karibu Zanzibar og direkte op i vores foerste moede med det dejlige Afrika - dala dala. Whoop whoop bumby ride.. enten var der mange store huller i asfalten og ellers er hjulene bare konsekvent skaeve. Vores bagage hang i soelle stropper ned langs siden og alle holdt vejret i den lille time det tog tvaers over oeen til Paje.

Det var jo moerkt da vi kom saa da vi vaagnede naeste morgen var det meget surrealistisk at traede ud paa verrandaen og se ens hjem for de naeste fire mdr. Smukt med smukt paa. Jeg havde meldt mig til intensiv swahilikursus saa de foerste dage gik med fire timers swahili om dagen. Vores laerer Rashid er enormt dygtig til at laere fra sig og swahili er et meget simpelt opbygget sprog. 

Landsbyen er ogsaa et kapitel for sig. Ligesaa autentisk afrikansk den er, ligesaa beskidt og ruinagtig er den ogsaa. Vi bor paa landet, saa det er meget primitivt. Man ser nogle soergelige ting en gang i mellem, men det er slet ikke det springer i oejnene. Folk er saa glade og boernene saa soede. De har det saa godt og formaar at faa det bedste ud af det de nu engang har til raadighed.

Forholdene hernede er meget primitive.. stroemmen gaar dagligt og det er mere sjaeldent end ofte at der er vand til et ordentligt bad. Jeg har siden vi kom badet i en ualmindeligt akavet stilling. Jeg bader under en lille brusetap i vaeggen, der gaar mig ca. til hoften. Saa det er noget med at saette mig paa hug og kraenge min krop op ad vaeggen for at ramme vandet. Mine knae knaekker hver gang jeg rejser mig og det tager lige 2 min at rette ryggen ordentligt ud. Det er en del af charmen!

I sidste weekend, da resten var ankommet, tog vi til Stone Town, som er hovedbyen her paa oeen. Her havde laererne arrangeret et arrangement der hed ”Lost in Stone Town”. Vi blev delt i grupper, der sammen skulle rundt til forskellige steder i byen og svare paa opgaver og spoergsmaal. En rigtig god maade at laere byen at kende og en god maade for os at laere hinanden bedre at kende.

Natten mellem d. 17. og d. 18. august, altsaa lige et par dage efter ankomst, havde vi tyveri. Vi havde alle lagt vaerdier i vores egen safebox som er i skolens faelleshus. HELDIGVIS tog de kun penge. Vi har sat det lokale politi paa sagen og i den forbindelse skulle vi ned paa politistationen og underskrive selve anmeldelsen. Det var en oplevelse! I forhaven gik en ged, og ca. 20 kyllinger hoppede rundt paa baenken uden for. To uniformerede betjente sad og saa tv og der udover rendte der en masse civilklaedte ud og ind. Stationen var meget lille, med en kaempe desk lavet af beton. Paa desken ligger deres ”computer” i form af to kaempe mapper med alle de vigtige dokumenter. Paa vaeggen sammen med en masse loese ark ”file cases” sad et firben. Pludselig kommer en af betjentene hen og spoerger os piger om vi er gift… (??) En efter en skulle vi ind i et lille bitte lokale sammen med Masai (co.funder af skolen) og en politimand. Masai var der for at oversaette og politimanden skrev alt i haanden. Og det gjorde han saa ved os alle sammen. Imens sad jeg bare og gloede om snakkede med Masai om, hvorvidt bogstavet (og saa kan jeg ikke en gang lave det) ”oe” kun var dansk.. Midt i det hele kommer der fremmede maend ind i lokalet og saetter sig til en lille sludder. En anden kommer ind og henter noget i en kuffert og gaar igen. Meget random og ukontrolleret. Og MEGET primitivt! En sjov oplevelse under lidt kedelige omstaendigheder. Skolen har tacklet det rigtig godt. De er selvfoelgelig kede af situationen, men de har sat alt ind for at det ikke sker igen - deriblandt nye safeboxes med et andet system.

Skrevet af Marie Moeller, laes gerne med paa http://www.blogs.kilroy.dk/mariemoeller