Hej allesammen!
saa blev det endelig tid til, at faa skrevet lidt her paa bloggen – jeg undskylder, at der er gaaet saa lang tid siden sidst, men tiden har vaeret gaaet saa staerkt, og her er noget at lave konstant..
Naa, men i hvert fald er jeg nu hjemme, paa skolen, igen efter, at ha’ haft 12 helt igennem uforglemmelige –og fantastiske dage inde paa det Tanzanianske fastland.
Turen startede rigtigt tirsdag den 18. (tror jeg), hvor vi efter en lang nat (overnattende paa en lokal faerge, i mindst 80 graders varme) blev inddelt i to store hold. Herefter blev taetpakket paa en bus, som skulle koere os til en ukendt distination – her vil jeg lige indskyde, at tanzanianske busser nok ikke burde reklamere med meget benplads og gode toiletforhold – for ingen af delene var her, at finde!!
Otte timer, en tissepause og en meget meget smuk bustur senere, blev vi sat af bussen i Lushoto, som er den stoerste by der er at finde i Eastern Arch (ogsaa kendt som Usambara) Mountains.
Her skiltes de to grupper saa, og min gruppe (ANTILOPERNE) fik saa lov til, at gaa paa oplevelse paa det lokale marked, hvor vi for firs tusind shillings (30 kroner) skulle handle ind og lave to maaltider for – vi brugte nok hoejest tredivetusind.. Da moerket stod paa hoppede vi under myggenettene paa hotellet og sov tungt..
De foelgene tre dage, gik herefter paa, at hike i de helt ubeskriveligt smukke natur scenerier som bjergene har, at byde paa! Dvs. At vi er vandret igennem alt fra toere marker, hvor stoeven stod om oerene paa os, regnskov –hvor fugtigheden har klistret vores klamme shorts fast til vores ben og aberne hoppede omkring oerene paa os, mens smaa sjove kameleoner proevede, at gemme sig i de alt for groenne bregner og lianer, som Tarzan godt lige kunne ha’ taget sig en svingtur og sidst men ikke mindst, vandrede vi igennen granskov der naesten fik mig overbevist om, at jeg ligesaa godt kunne ha’ vandret rundt i sverige..
Paa de tre dage, fik vi ogsaa proevet, at overnatte paa et nonnekloster, et par telte og i et menigheds hostel (ja det findes faktisk). Nonneklosteret var en kaempe oplevelse, jeg havde utrolit mange gange lyst til at bryde ud i ’’THE HIIIIILLS ARE ALIVE….’’ og jeg forstaar godt der er nogle der vaelger den vej – det er sjaelendt jeg har foelt saa meget ro i sindet og jeg var der bare en aften + nat.. meget skoert! Ogsaa er det nok noget af det smukkeste i verden, at blive vaekket af 30 nonners staerke, men samtidig skroebelige sang (jeg har aldrig haft saa mange kuldegysninger tror jeg)..
Anyway.. Vi blev paa dag fire, efter 40 kilometers haard bjergvandring og fire naetters tung, men kort soevn, vaekket klokken to om natten og smidt paa en LOKAL bus (hvis du har laest om dalla dalla turene, ved du godt hvorfor jeg skriver lokal med stort ;))–igen mod en hemmelig distination.
Vi blev igen, efter tre timers koersel, hvor vi havde en ged med i bagage rummet, og hoens under saederne, blev vi sat af i Loshoto, hvorfra vi blev samlet med den anden gruppe, og sammen tog vi saa en bus, ned af bjergene – hvor vi endte i Arusha, som er den naest stoerste by i Tanzania – og byen man tager paa safari fra!!!
I Arusha, blev vi inddelt i mindre grupper (seks – otte personer), og fik tildelt en Jeep, hvorefter vi tog paa en bar og drak et par fyraftens oellere..
Saa igen, efter alt for faa timers soevn, skulle vi igen alt for tidligt op, og koere mod en ny ukendt distination – dog ikke ukendt saa laenge, da vi i bilerne hver morgen fik et brev, med en ny distination osv.. Den foerste morgen fik vi i min gruppe at vide, vi skulle paa safari i Lake Manyara, som er en kaempe national park, som hovedsageligt bestaar af… TADAAA.. en stor soe ;)
Hvis i kender mig, ved i at jeg er, paent sagt, lidt glad for dyr og hvis i kender mig rigtig godt, ved i, at jeg som lille sled ’’Loevernes Konge’’ filmen op, saa derfor blev jeg selvfoelgelig glad over dagens ’’opgave’’ .. Og jeg maa sige, at Lake Manyara da ogsaa levede op til forventningerne! Her saa vi baade flodheste, giraffer, diverse antiloper og gazeller, elefanter, gnuer, zebraer, flamingoer, en masse masse aber og sidst men ikke mindst; den sjaeldne klatrerne traeloeve..saa det er jo meget godt!
Den stoerste oplevelse var dog nok, at vi var saa taet paa elefanterne, at hvis jeg havde taget haanden ud af vinduet i jeepen, havde jeg kunne roere en – ret saa vildt!!!
Om aftenen stod den paa baalhygge og snak i vores safari camp (telte)
Paa anden dagen skulle vi igen paa safari til NgoroNgoro Krateret, som er et kaempe krater, af en –om muligt, endnu stoerre vulkan! Ngoro er en national park, men samtidig ogsaa et reservat – og et af de faa steder Massai folket, kan have lov til at passe deres levemaade i fred.. Derfor saa vi foruden, boefler, loever, naesehorn, flodheste, alt for mange zebraer, elefanter, en enkelt geopard osv (og ja min ’’loevernes konge’’ droem er endelig gaaet i opfyldelse – og ja, jeg sang ’’Circle of Life’’ saa mange gange, at jeg tror min gruppe overvejede, at kaste mig ud til loeverne et par gange ;) ) – men foruden det, saa vi en masse geder, aesler og koer, som er massai’ernes levebroed –og selvfoelgelig saa vi ogsaa en masse massai’er ;)
Naeste dag skulle min gruppe saa ud og overnatte i –og opleve en Massai landsby (!)
Vi blev koert i to timer, af den mest bumlede vej, jeg nogensinde har oplevet, til vi var ude i hvad man helt absolut kan kalde ’’the middle of nowhere’’ ..
Da vi stod af bilen, blev vi ramt af det toerreste syn jeg nogensine har oplevet! Der var ingenting der paa nogenmaade saa bare lidt groent og frodigt ud, akacietraerne stod tornede og ugaestfrit og kastede krumme skygger paa den stoevede savanne, som et par aesler langt vaek gik og nippede smaa indtorrede graesdtumper af, mens store stoevfyldte skypumper lavede underlige runde formationer og midt i dette laa der en lille massai landsby og blomstrede.. Skoert og fascinerende at taenke paa, flere tusind mennesker vaelger, at leve, af alle steder midt i noget der kunne ha’ vaeret forstaden til sahara!
Naa, men foruden underlige boligforhold, er massai folket, virkelig fascinerende! Det er kvinderne der laver alt = bygger huse, laver mad, passer boern, henter vand (naermeste vandhul er oftest mindst 5 kilometer vaek), laver smykker osv, men det eneste maendene laver er at slappe af og holde oeje med dyrene. Foruden dette sover maendene ogsaa alene i et stort rum, mens kvinden og boernene sover i det samme, knapt saa store rum. Og jeg kan blive ved i den dur.. Skoert og uhyggeligt, at saa mange kvinder finder sig i, at vaere saa underkastede, men traditioner er vel ikke saa nemme at lave om paa!
I massaibyen, kom vi paa walking safari (gik ud paa sletten og saa lidt dyr ogsaa kaldet zebraer), kvalte og slagtede en ged, paa den mest inhumane maade jeg nogensinde har set (hvis ikke jeg havde vaeret vegetar foer, ville jeg i hvert fald vaere det nu) og sad om baal og saa paa den mest utrolige stjernehimmel jeg nogensinde har set, mens den eneste lyd man kunne hoere var koerne der muh’ede og flammernes hyggelige knitren fra baalet – og en hyaene der griner et sted ude i moerket.. Sa vildt..
Jeg bliver desvaerre noed til, at stoppe med at skrive for nu, da maden kalder (det er onsdag, saa den staar paa elevmad, som absolut er at foretraekke fremfor vores daglige mad, saa jeg vil gerne et godt stykke op i madkoen). Jeg er ked af, at matte stoppe saa braet og jeg vil proeve paa at faa endnu en computertid imorgen, saa i kan laese resten af hvad adventureturen gik ud paa..
Haaber i hygger jer hjemme i Danmark!
ps. jeg er ked af, der ikke er billeder i min blog, men computeren hernede finder det lidt svaert, at skulle uploade herinde.. im sorry!
- Liva
OBS; da dette blog indlaeg er saa langt (jeg undskylder), vil jeg ikke paadutte jer part II aswell, men hvis i har lyst kan den laeses paa; http://livalilleskov.wordpress.com/ - go crazy!
Mit navn er Liva Lund Gerlach, som hernede på fantastiske Zanzibar er fyldt de 20 år :) 
